Sammenføjning

Lodning

Der findes to typer sammenføjninger. Lodning og svejsning. Læs om svejsning længere ned på siden.

Hårdlodning

Hårdlodning, også kaldet guld- eller sølvslaglodning, er den mest anvendte samleteknik til smykkefremstilling. Vælges denne form for lodning, kan der opnås delvis usynlige samlinger. Når metallet varmes op til temperaturer nær smeltepunktet, flytter dets krystallers sig, hvorved der opstår mellemrum mellem dem. Hvis slagloddet flyder lige netop på det tidspunkt, hvor mellemrummene er størst, vil det flyde ind i mellemrummene og binde metallerne sammen. Kapilærvirkningen eller hårrørsvirkningen gør sig gældende for flydende slaglod. Det vil sige at slagloddet suges ind i fugen, forudsat at den er meget smal. Med andre ord - jo smallere en loddefuge er, jo bedre flyder slagloddet ind i fugen. Den ideelle bredde ligger under 0,2 mm.

Forudsætninger for hårdlodning/slaglodning:

• Rent metal
• Tæt tilpasset loddefuge
• Flussmiddel
• Slaglod
• Varme

Sølvslaglod

Sølvslagloddet er en legering af sølv, kobber og zink, og evt. andre metaller. Mængden af kobber og zink styrer smeltepunktet. Slagloddet fås som:
• Tråd
• Plade
• Pasta
• Pulver

Sølvslaglod fås med forskelligt smeltepunkt

• Ekstra veg smeltepunkt 680 °C
• Veg smeltepunkt 710 °C
• Mellem smeltepunkt 730 °C
• Hård smeltepunkt 770 °C
• Emaljeslaglod smeltepunkt 800 °C

Sølvslaglod kan anvendes til lodning på bl.a. guld, sølv, kobber, messing, bronze og stål; men på alle de røde og gule metaller vil lodningen stå som en tynd sølvstreg, og hvis man vil undgå dette kan der vælges særlige slaglod til disse metaller.

Tips

Det kan være en hjælp at arbejde med slaglod med forskelligt smeltepunkt, hvis der skal loddes mange gange på det samme emne. De første lodninger foretages med hård, derefter med mellem og til sidst veg. På denne måde vil det være lettere at undgå, at tidligere lodninger løber op hver gang, der foretages en ny lodning.

I princippet kan der dog udelukkende anvendes slaglod med samme smeltepunkt til alle lodninger, fordi lidt af zinken vil fordampe hver gang emnet varmes op, og smeltepunktet på den foregående lodning vil derved være forhøjet næste gang, der varmes op. Hvis man overopheder emnet, når der loddes, vil zinken brænde helt ud og efterlade små huller eller fordybninger i lodningen.

Flussmidler

En forudsætning for at kunne lodde er, at metallet holdes rent for oxyder under hele processen. Til dette formål anvendes et flussmidel. Flussmidlet påføres loddefugen og beskytter metallet og holder det rent.

Der findes flere typer af flussmidler, valget afhænger dels af slagloddets smeltepunkt og dels af hvilket metal, der skal loddes. Slagloddets og flussmidlets arbejdstemperatur skal passe sammen, således flussen beskytter optimalt, når slagloddet flyder.

Fluss påføres loddefugen og den brændes fast til et hvidt pulver - koger op - hele loddefugen skal være dækket. Ved yderligere opvarmning under loddeprocessen, vil flussen smelte til et beskyttende glasuragtigt lag, men ved overophedning vil det brænde af, og den beskyttende virkning være forsvundet.

Ved anvendelse af loddepasta anvendes ikke flussmiddel, da det er indeholdt i pastaen.

Guldslaglod

Guldslaglod er en legering af guld, sølv, kobber og zink og evt. andre metaller. For at undgå farveforskel og dermed synlige loddefuger, anvendes guldslaglod i samme farve som guldet f.eks. rød til lodning på rødguld. I stedet for egentlig slaglod kan anvendes en lavere guldlegering. Der anvendes guldslaglod af samme lødighed som emnet - 8 kt., 14 kt., 18 kt. etc. Da arbejdstemperaturen ikke er ens, er guldslaglods smeltepunkt tilpasset guldets lødighed.

Inden for hver lødighed fås:

• Veg
• Mellem
• Hård

Guldslaglod fås som:

• Tråd
• Plade
• Pasta

Flussmiddel til guld

Da guldslaglod generelt har højere smeltepunkt end sølvslaglod, anvender man for at opnå optimal virkning, et flussmidddel til guld, således at smeltepunktet for fluss og slaglod ligger indenfor samme temperaturområde.

Lodning på guld

Når der loddes på guld, er det kun nødvendigt at opvarme selve loddestedet, i modsætning til sølv, hvor hele emnet først skal varmes op, inden der varmes på loddestedet. For at rense guldet for fluss og glødeskal lægges det – som sølv - efter efter lodning i 10% svovlsyre i 10 min. (kold syre).

Slaglodning af stål

Stål kan loddes med sølvslaglod, og der gælder samme regler for lodning på stål som ved lodning af kobber, bronze og messing, som også er uædle metaller. Stål er ligesom disse metaller et metal, der hurtigt bliver urent – og det er derfor uhyre vigtigt at loddefugerne er rene, inden man påbegynder lodning – og at de holdes rene af et kraftigt flussmiddel under selve lodningen.

Flussmiddel til stål

Oxynon er et special flussmidel, der kan anvendes til lodning af guld/sølv på jern og stål. Det skal påføres i et ret tykt og tæt lag over hele loddefugen, for at give en ordentlig beskyttelse under lodning.

For at fjerne flussmidlet og rense metallet kan man enten file, smergle og slibe emnet, eller lægge det i svovlsyre. Syren svækkes dog af jern/stål, og er ikke så virksom på guld og sølv, der evt. måtte være loddet på. Lægges jern/stål i syre er det vigtigt, at skylle emnet meget grundigt med vand, så syren ikke forsætter med at nedbryde metallet.

Kobber, bronze og messing

Der kan anvendes sølvslaglod til lodning på kobber, messing og bronze, men det vil medføre en synlig loddefuge på disse metaller. Der kan i stedet anvendes en speciel loddetråd, hvor hovedbestanddelen er kobber, hvorved der bliver bedre overensstemmelse mellem farven på metal og slaglod.

Loddepasta til kobber, bronze og messing

En findes en særlig loddepasta til kobber, bronze og messing. Loddepastaen indeholder både fluss og slaglod.

Flussmiddel til kobber bronze og messing

Anvendes sølvslaglod anvendes også flussmiddel til sølv, men anvendes den særlige loddetråd til kobber m.v. anvendes et dertilhørende flussmiddel.

Lodning på kobber bronze og messing

Metaller, der skal loddes, skal altid være filet eller smerglet umiddelbart inden lodning. Dette er især vigtigt ved de uædle metaller, der meget hurtigt løber an. Det er også vigtigt at bruge rigeligt med fluss, når der loddes på disse metaller. Den glødeskal, der dannes under opvarmning, opstår hurtigere på uædle metaller, og slagloddet har svært ved at flyde på glødskallen.

Lodning af sølv på kobber, bronze og messing

Når sølv loddes sammen med f.eks. kobber, messing eller bronze bør man undgå at varme for hårdt. Sølv kan ved høje temperaturer indgå i en forbindelse med disse metaller, og danne en slaglodlignende legering, der i rigelig mængde kan flyde ud over emnet.

Loddeudstyr og tilbehør

Loddepistol

Loddepistolen må ikke være for tung, og den skal være behagelig at holde på. Den skal have en flamme med en temperatur, der hurtigt kan varme emnet op, så det får en grundvarme, og den skal kunne indstilles til at give en spids og præcis flamme, der kan rettes direkte mod loddestedet. Der findes mange forskellige typer, og valget afhænger dels af hvilke metaller, og dels af hvilke typer af emner der skal loddes.

Lodning på guld/guldlegeringer kræver mere varme en lodning på sølv, kobber, bronze og messing. Ved lodning på guld/guldlegeringer varmes udelukkende direkte på loddestedet, og en spids, præcis flamme er attraktiv.

Ved lodning på sølv, kobber, bronze og messing, skal emnet først have en grundvarme, hvorefter der varmes direkte på loddestedet, - en flamme der kan indstilles til såvel hård som blød er attraktiv.

Microbrændere til butangas (Ligthergas)

Transportable microbrændere med elektronisk tænding fyldes med ligthergas, og brænder længe på en påfyldning. Især anvendelig i rum/værksteder, hvor man ikke ønsker gasslanger, -flasker/rør. Den lille microbrænder bruges til mindre emner som f.eks. kæder, trådarbejde og mindre pladearbejder. Den kan indstilles til såvel hård som blød flamme, og flammens størrelse kan reguleres.

Den store microbrænder har en stor, spids og hård flamme, der kan klare større emner. Flammen er ikke indstillelig og varmen reguleres udelukkende af flammens afstand til emnet.

Koiebrændere til propangas (Flaskegas)

En all-round loddepistol, hvor flammen nemt kan justeres, til lodning af både små og store emner. Med et lille rørstykke, der sidder på halsrøret, kan den indstilles til blød eller hård flamme. Det er desuden let at skifte brændehovedet, der fås i forskellige størrelser. Et specielt halsrør/brændehoved kan monteres, så der også kan smeltes små mængder metal til støbning.
Der anvendes propangas fra flaske.

Mundblæs til propangas (Flaskegas)

Loddepistolen har to rør – et til gas og et til luft. Mængden af luft og mængden af gas styrer flammen. Når man kan styre både gas og lufttilførsel har man stor kontrol over flammen. Luft kan tilføres med munden via en slange sluttet til loddepistolen, men det kan være anstrengende at anvende ”mundblæs”, hvis der loddes meget, eller der loddes på større emner, og i stedet kan luften tilføres via en kompressor.

Ilt og gas (Propan, brint eller acetylen)

Hvis gassen tilføres ilt fra beholder, kan der opnås en meget spids, præcis flamme med høj temperatur. Maximal temperatur er afhængig af hvilken gasart der anvendes. Tilførslen af såvel ilt som gas reguleres på håndtaget, og den tynde dyse flammen kommer ud af er udskiftelig. Der kan loddes med stor præcision, og ilt og gas er i kraft af de høje temperaturer, især anvendelig til lodning på guldlegeringer. Ved udskiftning af dysen også anvendelig til smeltning af metaller.

Hydrogen loddeapparat

I et Hydrogen (brint) loddeapparat produceres en ilt/brint gas, gennem elektrolyse med en elektrolyt og destilleret vand, hvorved der kan opnås en flamme med høj temperatur. Flammen kan via gastilførslen reguleres til forskellige loddeopgaver. Og med de forskellige udskiftelige dyser – tilpasses det konkrete emne. Der kan således loddes med stor præcision ved temperaturer på op til 2.800 °C. Især velegnet til guld- hvidguldslegeringer, og specielt til små emner.

Underlag

Skamolexplade

Loddeunderlaget skal dels beskytte det underliggende materiale mod varme og dels reflektere varmen fra brænderen. Skamolex er et naturprodukt. Skamolex er så blødt, at der kan skæres i. Her er skåret en rille til et tværgående øsken, som på denne måde nemt holdes på plads. Man kan også skære små klodser som kan anvendes til understøtning.

Loddekarusel

Karusellen med skamolexpladen, kan drejes rundt så emnet kan ses fra alle sider, og flammen følge emnet hele vejen rundt fra samme vinkel.

Loddekul

På loddeunderlaget kan placeres et stykke loddekul, som emnet lægges på mens der loddes. Loddekullet der er en art trækul forbrænder ilten omkring emnet, når der varmes op, og holder derved emnet mere rent, end hvis det blot ligger på skamolexpladen. Loddekullet slipper smeltede emner bedre end skamolexpladen – f.eks. reticulerede emner, smeltede kugler o.lign.

Loddespiral og loddenet

I mange situationer, er der brug for at få varme ind under emnet, hvilket bliver muligt, når emnet placeres på en loddespiral eller på en lodderist.

Pincetter

Stålpincet

En god spids stålpincet er uundværlig til at placere slaglod og andet småt med. Den bør ikke komme ind i flammen da det hurtigt vil ødelægge den.

Pincet med varmeisoleret greb

Det brune håndtag beskytter fingrene mod varme, og denne pincet bruges til at holde varme emner f.eks. under lodning.

Loddenål

En lang spids nål af stål eller titan anvendes under lodningen til f.eks. at flytte slaglod.

Loddestop

Skal der loddes mange gange på samme emne, eller ligger lodningerne meget tæt ved siden af hinanden, således at der er risiko for at de flyder igen ved næste lodning, kan man benytte loddestop. Loddestop pensles på og gør lodningen "uren", og når en lodning er uren har den vanskeligt ved at flyde. Derfor kaldes loddestop også ”antifluss-middel”.

Varmestop

Med varmestop og cool-paste kan man beskytte dele af emner, der ikke tåler så meget varme, mens der loddes. Det påføres i et centimeter tykt lag og skal så tæt på loddestedet som overhovedet muligt for at give den bedste beskyttelse. Det kan ikke anvendes til beskyttelse af stene, perler o. lign. – kun i tilfælde, hvor der loddes med ilt og gas.

Termofix er et fikseringsmateriale til vanskelige loddeopgaver. Det er en form for modellervoks, som kan bygges op om emner, der er svære at holde på plads under lodningen. Det blødes op med lidt vand og æltes til en passende konsistens, så det kan formes om emnet. Termofix beskytter samtidig mod varme, og vil hindre at slagloddet flyder, så undgå at få det på steder, der skal loddes.

Den Tredje hånd

Den tredje hånd er en god hjælper, hvis man har svært ved at holde ting lige og stille, når der loddes. Den tredje hånd kan sættes fast direkte på loddekarrusellen eller den kan fås på en selvstændig fod, så den kan flyttes rundt.

Bindetråd

Bindetråd bruges til binde emner, der skal holdes sammen eller holdes på plads. Bindetråd er jerntråd med papir omkring. Papiret har den funktion at det under lodningen brænder til aske. Aske gør slaglod urent, og når det er urent kan det ikke flyde, og derfor er der ingen

Titanplade

Titan kan ikke loddes, og derfor er titanplader til stor hjælp som understøtning, når der loddes. De kan tilpasses og lægges helt tæt in til emnet uden risiko for at blive loddet fast.

Ringholdestander

Ringholdestanderen er en god hjælp til pålodning af kroner og lign.

Ringholdepincet

Ringskinner kan sættes i pincetten, og under opvarmningen vil den holde ringen sammen og evt. trykke den lidt mere sammen. Er især god til kraftige ringskinner.

Knappenåle og stålstifter

Knappenåle og stålstifter kan trykkes ned loddepladen og på den måde holde emner eller dele. Men undgå kontakt med slaglod, så de loddes fast.

Metode

Loddeteknik

Der er forskellige måder at tilføre slagloddet på:

• • Paljelodning
• • Stiklodning
• • Paljelodning med loddenål
• • Blindlodning eller fodring

Paljelodning

Slaglod i tråd eller plade klippes i små stykker kaldet »paljer« på ca. 1 - 2 mm og placeres på loddefugen.
Har man en lang fuge placeres flere små paljer frem for få store. Emnet kan evt. placeres på loddekullet, og paljen anbringes under loddefugen. Paljen vil automatisk suges op i loddefugen, når metallet er varmt nok. Paljelodning er den sikreste måde at få tilpasset mængden af slaglod.

Paljelodning med loddenål

Der er mange situationer, hvor det er svært at få paljen til at ligge på loddefugen. I de situationer kan man vælge at smelte paljen fast på loddenålen og holde den hen til loddefugen, når emnet er varmt nok til at slagloddet vil smelte af. Man er sikker på kun at få den afmålte mængde slaglod, og at den placeres præcist.

Stiklodning

Slaglod i tråd bruges til stiklodning, hvor man holder hele loddetråden hen til loddefugen, når emnet er varmt.
Fugen vil selv trække slaglod, og når der er smeltet nok af, fjernes loddetråden igen. En proces, der ofte kun tager få sek., og kræver lidt øvelse, fordi der ofte vil smelte for meget af, inden man får fjernet loddetråden igen. Men det er en hurtig loddeteknik, og man kan evt. øve sig lidt med paljelodning på en loddenål, inden man kaster sig ud i at stiklodde.

Blindlodning - Fodring

Skal man f.eks. lodde to metaller oven på hinanden, smelter man slaglod ud over den ene plade, sliber den helt plan, og placerer den oven på den anden,hvorefter man varmer op til slagloddet flyder mellem pladerne. Man kan kun se slagloddet, når det trækker ud langs kanten, deraf navnet blindlodning.

Loddepasta

Et alternativ til slaglod i tråd og plade. Loddepasta kan være løsningen på mange besværlige loddeopgaver, hvor det kan være svært at placere slaglod. Pastaen indeholder både fluss og slaglod, og den kan påføres præcist, selv i meget små mængder. Den bedste udnyttelse af pastaens muligheder, får man når der sættes en kanyle på tuben og placerer den i en dispenser.

Loddepastaen påføres, inden emnet varmes op, og man skal undgå at holde kanylen ned på varme emner, idet varmen kan få pastaen til at størkne inde i kanylen.Loddepasta er bl.a. ideel, når flere små dele skal samles. Pastaen trykkes ud på loddefugen og loddestedet varmes op til slagloddet smelter.
Loddepasta kræver gift meddelelse. 

Udglødning

Når man arbejder med metallerne, opstår der spændinger, som gør at metallet bliver hårdt, og det kan derfor være vanskeligt at få tilpasset loddefugen helt nøjagtigt. Disse spændinger gør også, at metallet giver sig under loddeprocessen, og at loddefugen derved forskubbes. Derfor er det nødvendigt at udgløde emnet, inden lodning.

Ved udglødning lægges emnet på skamolexpladen og varmes jævnt op med den bløde flamme (skub metalringen på loddepistolen op foran hullerne med lufttilførslen) til det antager en mat mørkrød farve, hvorefter det brat-afkøles i vand.

Arbejdsgang

1. Loddefladerne tilpasses præcist, så loddefugen er helt tæt. Slagloddet kan ikke fylde huller og mellemrum ud. Loddefladerne renses grundigt med fil eller trekantskraber umiddelbart før lodningen. Urenheder, metaloxyd og fedt vil forhindre slagloddet i at flyde.
2. Emnet placeres på en skamolexplade eller en keramisk loddeplade og sættes evt. i en stålspiral, lægges på et loddenet eller på et stykke loddekul. Hvis der bruges loddepincet/tang eller lign. til at holde med, så vær opmærksom på at den tager varme, og at den kan klemme så hårdt på emnet, at det deformeres, fordi det bliver blødt under opvarmningen.
3. Emnet påføres fluss med pensel, og der varmes op til der dannes et hvidt pulverlag. Det skal evt. påføres flere gange indtil hele loddefugen er dækket.
4. Slagloddet placeres på loddefugen - se afsnittene om loddeteknik. Brug altid et minimum af slaglod, det minimerer filearbejdet bagefter. Bruges der slaglod i tråd kan den evt. valses eller trækkes lidt tyndere.Vent med at placere slagloddet på loddefugen til flussmidlet er kogt op til et hvidt pulverlag. Hvis slagloddet placeres oveni det flydende fluss, vil det ofte bevæge sig, når flussen koger, op og dermed fjerne sig fra loddefugen. Start med at varme hele emnet op, også hvor der ikke skal loddes. Det gælder nemlig om at få emnet jævnt varm over det hele, da loddet elles vil flyde hen, hvor der er varmest. Varmer man udelukkende på loddestedet, vil man ofte nå at brænde flussen af, inden emnet er varmt nok. Når emnet er godt varmt, varmes kun på loddestedet, og når slagloddet får en klar sølvglans - det smelter - bevæges flammen lidt frem og tilbage for at trække loddet på plads.
   
5. Emnet køles i vand. Støre emner, der kan slå sig bør ikke bratafkøles, men blot luftafkøle.
6. Efter sidste lodning skal emnet i svovlsyre - koncentreret svovlsyre fortyndet med vand i forholdet: 1:10) i ca. 10-15 min, hvis det er kold syre. Arbejdes der med varm syre er tiden ca. 5 min.Man kan lægge emnet i syre efter hver lodning eller blot gøre det efter sidste lodning.Lægges det i syre efter hver lodning undgår man at arbejde på den hårde glødeskal, som syren netop ætser væk.

Blødlodning/Tinlodning

Ved blødlodning anvendes en tinlegering som loddemetal, og loddetemperaturen ligger på max. 300 - 400 °C. Typisk 175 - 250 °C. Tinloddet lægger sig udenom loddestedet som en hinde. Blødlodning bruges ofte til reparation af smykker, der ikke tåler de høje varmegrader. Tinlod ætser sølvet ved temperatur over 500 °C.

Til lodning af ædelmetaller anvendes normalt sølvslaglodning, men der kan være situationer, hvor emnerne ikke kan tåle den varme, det kræver, eller situationer hvor man har svært ved at kontrollere varmen, så emnet ikke smelter. I sådanne situationer kan det være løsningen at anvende tinlodning.

Efterhånden som andre materialer som f.eks. jern, stål og skrot m.v. anvendes til smykker, kan det også der være praktisk at anvende blødlodning med tin, bl.a. fordi emnerne ikke skal renses i syre efter lodning. Tinlodning kan anbefales til:

• Lodning af emner, der ikke tåler meget varme.
• Lodning på stål

Fordelen ved tinlodning er, at der arbejdes ved lav temperatur, og emnerne skal ikke renses i syre efter lodning. Der er ingen besværlig rengøring efter lodning.

Som flussmidel anvendes loddevand eller loddefedt. Loddefedt efterlader metallet renere efter lodning end loddevand.

Gasflamme eller el-loddekolbe

Der kan til blødlodning anvendes såvel gasflamme som el-loddekolbe, men el-loddekolbens effekt skal være stor nok til at opvarme emnet. El-loddekolbe kan anbefales til lodning af kædeafslutninger på kæder, hvor der sidder f.eks. glasperler. Ellers anbefales blot at anvende en loddepistol til alm. sølvslaglodning – brug blot en meget lille flamme.

Teknik og arbejdsgang

På mange måder ligner tinlodning og sølvslaglodning hinanden, men der er også væsentlig punkter hvor de er forskellige.

Emnerne skal være helt rene og tilpasset nøjagtigt. Hele loddestedet påføres loddefedt eller loddevand. Tinloddet klippes af og lægges på loddestedet. Det kan smeltes på den del, der skal loddes på. Undgå at bruge for meget tinlod. Der skal kun anvendes ganske små stykker. Varm emnet op. Det er uhyre lidt varme, der skal til før tinloddet smelter, og man vil i begyndelsen være tilbøjelig til at give for meget varme, med det resultat at loddet flyder ud over det hele.
Brug en lille flamme, og lad den kun bevæge sig let henover emnet til tinloddet flyder ud. Lad emnet hvile lidt. Tinlod er lang tid om at størkne, og det er nødvendig at lade emnet ligge stille ca. 1-2 minutter, ellers holder lodning ikke.

Emner, der er blødloddet, skal ikke renses i syre. Loddefedt efterlader en fedtet hinde, der kan børstes væk med en messingbørste og lidt brun sæbevand. Som regel er denne rengøring nok, men i nogle tilfælde – især hvis der har været varmet for kraftigt - kan det være nødvendigt at gentage overfladebehandlingen omkring loddestedet.

Svejsning

Svejsning adskiller sig fra lodning ved at metallerne, der skal samles, smeltes sammen. Dette i kraft af høj temperatur, på et ganske lille område i meget kort tid. Der kan evt. anvendes et tilsætningsmetal. Ved svejsning anvendes ofte beskyttelsesgas for at undgå oxidering og misfarvning af overfladen. Der findes mange former for svejsning, men kun få former er udbredt indenfor smykkeindustrien, da en stor ulempe ved de fleste former for svejsning er, at der efterfølgende kræves en del mere filearbejde/smergling for at samlingen bliver usynlig som en lodning.

Punktsvejsning

Punktsvejsning, der er en elektrisk lysbuesvejsning, er velegnet til de fleste ædelmetaller, ædelmetallegeringer samt titan. Der anvendes en meget tynd wolframelektrode, hvormed det er muligt at lave en meget præcis placering af svejsepunktet. Svejsepunkterne ligger mellem Ø 0,6-3 mm, og der er tale om minimal varmeudvikling under processen. Tilførsel af beskyttelsesgas beskytter emnet mod oxydering. Punktsvejsning er ideel til fastholdelse af emner før lodning.

Anvendelse af punktsvejsning

• • Fixering af emner før lodning. Små punktsvejsninger der er hurtige at foretage, og kan holde vanskelige emner på plads.
• • Samlinger tæt på stene eller andet der ikke tåler varme. Den koncentrerede varmetilførsel gør at punktsvejsning kan anvendes, hvor der ikke tåles varme.
• • Samlinger på svært tilgængelige steder. Der kan arbejdes med meget tynde elektroder, som gør det muligt at svejse på svært tilgængelige steder.

Emnet lægges på metalunderlaget eller holdes i en pincet, og håndstykket med wolframelektroden sættes på samlingen. Beskyttelsesgas flyder ud på svejsepumktet, nn lyd indikerer at processen vil sker, og apparatet udløser en kortslutning som forårsager svejsningen. Emnet kan umiddelbart herefter videreforarbejdes.

Lasersvejsning

Lasersvejsning, er en nyere form for svejsning, der har vist sig meget velegnet til smykker af ædelmetal, titan m.v.
Svejsningen foregår med en uhyre tynd, præcis og koncentreret laserstråle, der i et meget begrænset punkt bringer metallet til smeltning. Det sker på så kort tid, at der ikke afgives varme til omgivelserne.

Anvendelse:

• • Reparationer
• • Reparationer af støbefejl
• • Samlinger tæt på stene, perler, og lign., der ikke tåler varme
• • Montering af halvfabrikata
• • Fixering af emner før lodning
• • Samlinger på svært tilgængelige steder
• • Sammenføjning af massive emner