Eksterne smykkekurser
Links til flere kurser i smykkefremstilling
Ravstedhus udbyder flere gange om året kurser i smykkefremstilling , men vi har også et stort netværk af professionelle undervisere og samarbejdspartnere som arrangerer og afholder kurser i egen regi. Nogen har selv kursusfaciliteter andre lejer sig ind i Ravstedhus' kursusfaciliteter.
Er du interesseret i at komme med på eksterne kurser eller har brug for flere infos, så tøv ikke at tage kontakten op direkte med underviseren. Tjek evt. de forskellige links til undervisere vi kan anbefale, men bemærk venligst at Ravstedhus ikke er ansvarlig for kvalitet og indhold på eksterne sider.
EUC Lillebælt i Fredericia
NEXT / København
Tom Lundsten / Lundsten Emalje
Tom er autodidakt emaljør og en af de bedste i Danmark. Han har deltaget i en lang række kurser hos specialister i England. Medlem af emaljeforeninger i England og USA. Han arbejder freelance med emaljearbejde på eget værksted.
Se hans kurser her >>
Connie Sørensen / Søglas
Uddannet folkeskolelærer og autodidakt glasperle- og smykkemager. Hun har taget en lang række kurser hos danske og udenlanske glaskunstnere. Freelanceunderviser med eget værksted og salgslokale i Bryrup.
Gå til Connies side >>
Karen Hørmann / Center for smykkeformgivning
Læreruddannet – har i mange år undervist i smykketeknik og -design. Har eget værksted og kursusfaciliteter i Fløe ved Støvring. Redaktør og udgiver af Tema’visen. Udgiver bøger om smykkefremstilling på eget forlag.
Besøg hendes side her >>
Lone Keilberg / Keilberg Smykker
Har du muligheden for at komme til Ringkøbing, så læg vejen forbi Lone Keilbergs smukke værkstedsbutik. Hun tilbyder unikasmykker og smykker på bestilling, men det er også muligt at komme på mindre workshops og helt enkle eller individuelle kurser i smykkefremstilling.
Susan Stegeager / Stegeager
I København udbyder guldsmed og ædelmetalformgiver Susan Stegeager kurser i guldsmedeteknikker og designprocesser til alle der har mod på at arbejde med smykker. Hendes mål er at tilbyde kurser i højeste faglige kvalitet med plads til kreative processer og ro til fordybelse. Hendes kursister skal opleve et spændende undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i deres individuelle niveau og behov.
Ole og Sisse Jæger Thrane / VitaVita Smykker Danmark
VitaVita Smykker Danmark er en smykkevirksomhed af Sisse og Ole Jæger Thrane, som er selvlærte sølvsmede. Udover at designe og producere smykker afholdes der weekendkurser i Kerteminde og smykkekurser i Toscana, hvor du kan lære at lave dine egne smykker i sølv.
Info om smykkekurser kan du få på
https://www.smykkekursus-vitavita.dk/
Mangler du på listen eller oplever du problemer med links på denne side? Skriv venligst til ravstedhus@ravstedhus.dk